SC15 er vores mindste standardkabine oftest installeret på tårn- og byggekraner samt mindre industrikraner, men også i stor udstrækning på last- og lossekraner på fiskefartøjer og coastere samt offshore forsyningsskibe. I det hele taget hvor pladsen er begrænset.
Kabinen er udført af 3mm stålplade med overfladebehandling udført i henhold til specifikation i korrosionsklasse C2 til C5M og RAL farve efter ønske.
Vægge og tag er isoleret med 40 mm mineraluld og indvendigt beklædt med 0,7 mm galvaniseret og plastbelagt stålplade med mat overflade for at reducere refleksioner.
Alle ruder er af 6 mm hærdet sikkerhedsglas og limet i kabinen for at sikre kranføreren det bedst mulige udsyn.
Befæstigelse af kabinen tilpasses jeres konstruktion til tag- eller bundmontage med faste beslag eller med integrerede vibrationsdæmpere for optimal komfort.
Kabinen leveres altid komplet testet og med dokumentation.
Vi har en lang liste af mekanisk og elektrisk udstyr, som vi tilbyder som option. Disse kan komplet monteres mekanisk og elektrisk. Se vores PDF datablad for optioner.
Kontakt os gerne for yderligere information.